Her er en opskrift på nogle boller jeg har lavet en hel del af før i tiden når jeg manglede bagværk under en omgang paleo....
Jeg plejede kun at lave en halv potion, da de er bedst nybagte, men i får den fulde opskrift, så kan i selv halvere den
Quinoaboller med spinat
100 g spinat
Salt og peber
1 tsk Olivenolie
2 dl skyr (yoghurt naturel kan bruges i stedet)
2 dl vand
1 spsk olivenolie
25 g gær
500 g quinoamel (jeg plejer at blende det selv, det er billigere)
Skyl, rens og tør spinaten. Kom den i en gryde med lidt salt og peber og 1 tsk olivenolie.
Når spinaten er reduceret lægges det i en sigte og det meste af væden presses ud.
Blend spinaten med skyr og 1 spsk olivenolie. Opløs gæren i lunken vand og kom herefter spinatmassen deri.
Kom nu melet i og ælt indtil dejen er glat.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted en time.
Slå dejen ned og form 9 boller som lægges på en bageplade med bagepapir. Efterhæv en halv time.
Bollerne bages derefter 15 min ved 200 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar