Gravid mod alle ods

Som lovet tidligere vil jeg fortælle om mit forløb fra da vi besluttede at NU ville vi gerne være forældre til vi endelig stod med den mest fantastiske lille skabning i hænderne, nemlig vores datter…..

Da jeg fik konstateret sygdommen PCO i sin tid, havde lægerne sagt at der stort set ikke var chance for at jeg kunne blive gravid på egen hånd…
Så da vi blev enige om at tiden var inde og den sidste ppille var væk tog jeg til lægen… Jeg havde egentlig ikke nogen ide om hvad der skulle ske…. Jeg var ret blank på feltet omkring barnløshed og mulighederne indenfor det….Så var spændt på hvad lægebesøget ville bringe....

I princippet skal man have forsøgt at blive gravide i omkring 2 år før man kan blive ”sendt videre i systemet”, men da jeg jo heldigvis havde fået skrevet PCO ind i min journal tidligere behøvede vi ikke vente så længe….

Min læge havde hørt at nogen med PCO havde haft held med en ny slags ”medicin”, så det synes hun vi skulle give en chance…. Det hed Metformin og er egentlig noget man giver til sukkersyge patienter… Men da PCO faktisk går ind og roder netop med insulinniveauet havde det faktisk vist sig at kunne hjælpe nogen…. Vi aftalte jeg skulle prøve pillerne i 3 måneder og var der ikke sket noget i den periode ville hun sende mig videre….

Efter et par uger på pillerne fik jeg blærebetændelse, og det havde jeg faktisk nonstop i to måneder…. Jeg havde selv en mistanke om det var pillerne der gav mig det, så jeg stoppede en måned før tid med at tage dem… Og med det samme jeg stoppede forsvandt min blærebetændelse også….. LÆgen mente selvfølgelig ikke der var en forbindelse, men jeg var nu ikke i tvivl....
Den sidste måned inden jeg skulle til læge igen var januar måned og som så mange andre hoppede jeg med på slankevognen…. Jeg var jo endnu ikke gravid, så der ville ikke ske noget ved en lile slankekur....

Når jeg sådan skal ”leve sundt” er der kun en vej frem for mig, Stenalderkosten. Jeg har prøvet mange forskellige ting men vender altid tilbage til denne…. Det er ikke som sådan en slankekur, og så længe man holder sig til de tilladte ting må man spise ligeså meget man vil…..
Nå men januar måned gik og jeg spiste sundt... Også kom dagen hvor jeg skulle til lægen…. Det passede faktisk med jeg skulle ha haft menstuation op til besøget, men der skete ikke rigtig noget... For sjov fandt jeg lige en graviditetstest frem….. Jeg fulgte anvisningen og ventede et minut eller sådan…. Og BUM….der var squ to streger på den….! Så læge besøget kom ikke helt til at omhandle det vi regnede med….

Pga min PCO kunne man ikke helt udregne termin på den normale måde, der skulle en scanning til…Folk med PCO har meget uregelmæssige menstruationer, hvis de overhovedet får det....
Så jeg fik en henvisning til en gynækolog….  Der skulle selvfølgelig gå lidt tid inden de ville kunne se noget…. Så jeg fik en tid hvor de troede jeg ville være omkring 11 uger henne….. Ej hvor spændende…… :-) 

Dagen kom ENDELIG og vi tog spændte afsted…. Alt var nyt og vi var jo ved at revne at stolthed så vi lagde slet ikke mærke til at den søde dame pludselig blev stille…. Efter lidt tid sagde hun de forfærdelige ord ”Jeg kan ikke finde hjerteblink….”  Alt hvad der skete derefter registrerede jeg vist ikke rigtig… Jeg var fuldstændig knust…. Kunne min krop da for fanden ikke bare finde ud af at fungere….  Den ENE ting som vi mennesker er skabt til, at formere os, det kan min krop åbenbart ikke finde ud af…. Hold op jeg følte mig som en fiasko, jeg kunne ikke finde ud af at give min kæreste et barn… Set i bakspejlet ved jeg jo godt at det ikke er verdens undergang og at det faktisk sker for mange, men derfor gør det nu alligevel ondt når man prøver det selv….

Allerede næste dag skulle vi møde på sygehuset så det kunne blive fjernet…. De to dage var noget svære at komme igennem og jeg har vist virket som en zombie, men jeg var egentlig allerede okay dagen efter….vi skulle bare prøve igen…. Nu havde jeg bevist at jeg gennem kost kunne styre den fandens til krop, det skulle jeg dælme nok bevise en gang til….
Måneden gik og jeg holdte mig målrettet til min kost….. Da måneden var gået var der stadig ikke kommet menstruation og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle tro…. Det er nemlig meget forskelligt hvornår ens krop begynder at køre normalt igen efter en abort. Jeg havde desuden læst mig til at man godt kunne havde gravidhormoner i kroppen længe efter en abort, så selvom jeg måske lavede en positiv graviditetstest kunne det godt være falsk positiv…..  Jeg valgte efter et par dage at ringe til lægen, som også bekræftede at man ikke kunne bruge de der tissepinde til noget i dette tilfælde, så hun sendte mig til gynækolog igen da de nemmere kunne konstatere om der var noget eller ej…..

Jeg ringede selv for at få en tid ved gynækologen og fik tid allerede dagen efter…. Da jeg kom derop kunne hun jo sagtens huske mig, og spurgte til om jeg var blevet undersøgt efter min abort, om alt var som det skulle være….. Øøøøø nej, skal man undersøges bagefter…?! Hun så helt forkert ud i hovedet da min svar kom….. ”Op på briksen med det samme…! Man skal altså undersøges bagefter om alt er kommet ud…. Hvis der stadig sidder noget tilbage kan det altså udvikle sig til noget slemt…..” Hold da op, det var der altså ingen der havde sagt til mig…. Hun gik i gang med at scanne og ja…. Jeg tror jeg undersøgte en plakat på væggen….Jeg havde ikke lige en ret go erfarring med det scanningspjat jo….Efter lidt tid afbrød hun dog stilheden…. ”Prøv lige at se her Louisa, Kan du se den prik der….?” Jaa joo det kunne jeg da godt….. Det er et nyt befrugtet æg, Tillykke du er gravid igen…..  Også kan det godt være jeg blev lidt mere opmærksom på hendes skærm…. Var det virkelig lykkedes igen….. Kun en måned efter jeg havde haft en abort sad der nu et lille æg igen…. Jeg kunne slet ikke tro det…. Jeg ringede selvfølgelig strakt til min kæreste, han blev selvfølgelig glad, men samtidig sad oplevelsen fra sidst stadig i os, så helt lykkelige var vi ikke….. Nu måtte vi jo se hvad der skete….

Men ja, som i nok kan gætte ville dette lille æg nu ikke vige…. Og vi har i dag en rigtig lille krudtugle derhjemme J

Så til alle jer med PCO derude…. Det kan lade sig gøre, også uden lægers hjælp…. Man skal være viljestærk men hvor der er vilje er der vej…. Og er det sådan jeg skal gøre for at blive gravid….Ja så må jeg jo skrotte sukkker, brød mm… Kan man ikke undvære det, ja så vil man det jo ikke nok…..

Og denne krudtugle var bestemt det hele værd :-)