tirsdag den 1. marts 2016

PCO


Kender I det at man har fået et eller andet væk, og det er bare ikke til at finde igen, selvom hele hytten er blevet endevendt utallige gange…..


Det problem har jeg lige pt, dog er det bare ikke en ting men et bloginlæg der er blevet væk for mig….
Jeg har søgt og søgt, og scrollet side op og side ned, men jeg kan simpelthen ikke finde det…..
At min side så heller ikke er så samarbejdsvillig hjælper bestemt ikke…. Den vil nemlig ikke søge bl.a de bloginlæg der er lavet i tiden før jeg ændre blog adresse…. Ihhh…..

Når men da jeg ikke kan finde indlægget, så tager jeg den lige helt fra begyndelsen igen….Jer der evt har læst det før, i må lige bære over med mig….


Grunden til jeg ville finde indlægget er fordi det er meget oppe i medierne for tiden… Nemlig PCO…. Sjovt som der altid skal en kendt til før der bliver lagt mærke til noget….

Jeg fik selv konstateret PCO for en del år siden…. Jeg er nok en af de lidt mere ”atypiske typer” der tog til lægen i håb om hjælp…. Mange får opdaget sygdommen i forbindelse med deres menstuation bliver meget uregelmæssig, ja måske helt ophører, eller fordi de ikke kan blive gravide…. Det var nu ikke pga noget af det førnævnte jeg tog til lægen….
Siden mine teenageår har jeg på en eller anden måde bare altid følt der var et eller andet mærkeligt ved min krop…. Noget som ikke helt var som det skulle være, men uden jeg kunne sætte en finger på hvad det var…. Alle i den alder fik jo bumser og ja, ens nye månedlige ven var jo bare træls på alle punkter…. Dog havde jeg altid frygtelig ondt når jeg havde mens. Som i rigtig meget ondt, og tilsidst tog jeg læge med mine smerter…. Forklaringen var som jeg nok havde forventet, nogen har bare mere ondt end andre. Men hun ville dog godt prøve at hjælpe mig lidt så jeg kom på ppiller, de kunne i mange tilfælde mindske smerterne… Og det gjorde de også for mig, også tænkte jeg ikke mere på det….


Teenageårene gik men jeg blev ved med at have uren hud…. Ikke noget vildt og voldsomt, men bare nok til det var irriterende…. Da jeg rundede de 20 drillede det stadig og lægen kom på banen igen….. Jeg kan vist roligt sige jeg har været igennem det meste der findes på markedet af sæber, cremer, piller mm…. Og intet hjalp…. Tilsidst gav jeg op, jeg måtte åbenbart være en af dem der bare altid skulle plages af bumser….
Da jeg ramte midten af tyverne havde jeg stadig problemer, og lægen prøvede nu at give mig andre ppiller…. Vi skulle igennem et par forskellige mærker før vi fandt nogen der passede til min krop… Men så lige pludselig begyndte jeg at få ret tydelige dun på overlæben…. Armen altså, var uren hud ikke nok?!
Nu begyndte jeg at blive ret frustreret…. I afmagt over lægerne ikke kunne hjælpe med noget begyndte jeg at google mig frem… Dette gjorde jeg over ret lang tid ved at søge på fx ord sammen…. Lige pludselig en dag kom jeg om  ved en artikel om noget der hed PCO…. Og efter at have læst den var det ligesom om der skete en åbenbaring….Det var jo nærmest min krop de havde skrevet om….. Hvorfor havde jeg ikke hørt om den sygdom før….!?
Jeg havde i mellemtiden fået ny læge så var spændt på om de ville tage mig seriøs når jeg nu kom og påstod jeg havde en sygdom…. Jeg har erfaret at læger ikke er ret vilde med man kommer og på forhånd tror man har regnet ud hvad man fejler….  Men heldigvis tog min læge pænt imod mig og sendte mig straks videre til kvindeafdelingen på sygehuset…..
Da jeg endelig kom til undersøgelse tog det dem ikke mange sekunder med scanneren for at se at mine æggeledere var fyldt til bristepunktet med små cyster…. Ja på skærmen lignede det ærteposer….
Sammen med min hud og hår problemer kunne man hurtig konkludere at jeg havde alle tegn på PCO, MEN jeg var jo ikke overvægtig….! A hva…!? Skulle jeg nu være overvægtig før jeg kunne have sygdommen….. Ej come on…..
Jeg havde søgt lidt på nettet hjemmefra…. I USA ved man en hel del mere om sygdommen end man gør herhjemme og jeg havde læst adskillige steder at man bestemt ikke behøvede at være overvægtig for at have PCO…. Jeg tror jeg diskuterede i 5-10 minutter med lægen, for de ville faktisk ikke skrive i mine papirer at jeg havde sygdommen bare fordi jeg var normalvægtig…. Heldigvis for mig gav jeg ikke op og det kom i mine papirer at jeg har sygdommen…. Hvis jeg ikke havde fået det skrevet i min journal ville jeg fx ikke kunne få hjælp til at blive gravid senere hen…. Så til jer derude hvor lægerne måske ikke er helt samarbejdsvillige, Kæmp for jeres sag..! Det kan altså betyde meget senere hen at det står i ens journal…..



Ja det var så historien om hvordan jeg fik konstateret PCO…. Jeg har lige fra start af været meget ærlig omkring min sygdom, men mange gemmer på det, og er både flove og ked af at skulle dele det med nogen… Det kan jeg sagtens forstå, specielt hvis man er en af dem der lider rigtig meget af uønsket hårvækst mm…. Der findes nemlig ikke som sådan nogen behandling mod PCO og mange må derfor leve med de følger sygdommen har…. Man kan selvfølgelig betale sig fra behandlinger mod hårvæksten, men det er en dyr omgang….
Udover jeg er på nogle ppiller man mener virker lidt mod PCO, gør jeg ikke noget specielt i min hverdag…. De små urenheder har jeg lært at leve med, og en go omgang makeup kan gøre meget….
Jeg vil senere lave et indlæg for sig selv om hvordan det lykkedes for mig at blive gravid, på trods af jeg havde fået at vide af lægerne jeg ikke kunne blive det uden hjælp….













Ingen kommentarer:

Send en kommentar