Den anden dag bestod vores aftensmad af svensk pølseret. Noget jeg faktisk aldrig har lavet før, det er ikke lige en af mine favoritretter men kæresten elsker det, også var madpakken reddet dagen efter :-)
Det blev lavet lidt på slum, da mange opskrifter på nettet giver ret store portioner og vi er jo kun to til at spise det :-)
Det er meget nemt at bruge kolde kogte kartofler fra dagen før, men det havde vi nu ikke lige, så jeg satte nogen over inden jeg gik igang med selve retten.... Jeg skrællede bare samme mængde som når vi normalt skal ha kogte kartofler....
Her er et ca bud på hvad jeg brugte af ingredienser:
Kartofler til to personer.
2 spsk olie og en klat smør
3 løg (vores var noget små i det)
8 pølser
Ca 1 spsk paprika
1-1½ dl mælk
2,5 dl fløde
2 små dåser tomatpure
Lidt salt
Løgene skar jeg kun i ringe, det er en smagssag om man vil ha store eller små stykker. Olie og smør smeltes i en gryde hvorefter løgene kommes i og steges gemmensigtige og gyldne, jo længere tid jo bedre, men brænd dem ikke på.
Derefter kommes paprikaen ved så den lige bliver ristet.
Pølserne, der er skåret i skiver, kommes derefter i og brunes godt.
Dernæst tilsættes mælk, salt og tomatpure. Man kan godt komme mere mælk ved, men jeg havde mest fløde så dette kom jeg i sammen med.
Tilslut tilsættes kartofler og det hele skal så simre ca 15 min.
Velbekomme......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar