Dem var jeg helt skudt i og igår fik jeg så tid til at lave en selv....Her er originalen jeg fandt....
Jeg har forsøgt at forevige processen så andre kan lave det efter :-)
Jeg har brugt filt. Det burde ikke være svært at finde rødt og hvidt filt her op til jul. Jeg havde ikke noget helt tyndt garn i rødt og hvidt, men fandt en rest stømpegarn i passende farver så dt brugte jeg i stedet.
Først skulle der laves en hjerteskabelon...
Jeg tog et stykke papir som jeg foldede to gange og klippede til et kvadrat.
Hvis man så tager en af de små kvadrater og folder ud og "knækker på midten" har man en trekant, hvor folden er lige ned i midten af kvadraten. Her tegner man så et halvt hjerte, på denne måde bliver hjertet ens :-)
Så klipper man bare løs.
Dernæst klipper du hjerteblomsten fra hinanden. Så har man en fin skabelon til at tegne efter.
Her har jeg klippet 8 hjerter i hver farve. Jeg vil vise jer syningen af den hvide.
Her er jeg startet i spisen af hjertet.
Når nålen er stukket igennem skal du ha tråden op bagved, som vist på billedet
Derved dannes der sådan en lille løkke, så tråden vil danne en fin kant foroven
Inden jeg syr hjertet hele vejen rundt syr jeg pyntetråden på. Her kan man jo gøre som man vil. Jeg har forsøgt at lave "snefnugsting"
Når jeg er færdig med pyntningen i midten kommer jeg fyld i og syr kanten færdig.
Sådan ser den ud når den er færdig. Så laves der 3 mere af denne slags
Her er de 4 færdige hjerter. Endetråden syr jeg hjerterne sammen med.
Her er mine færdige hjertesnefnug.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar