Som jeg skrev i går har jeg jo anskaffet mig en graviditets kalender som jeg kan gå og skrive i hen af vejen. Tror når jeg engang bliver gammel at den er lidt sjov at kunne kigge tilbage i....
Men der er faktisk også en anden bog jeg skal ha mig anskaffet, nemlig en barnets bog.
Min mor lavede en til mig da jeg var barn, som jeg fik "overrakt" da jeg blev konfirmeret. Den står den dag i dag stadig i min stue og bliver faktisk jævnlig taget frem, som regel fordi der lige er et eller andet ferie minde der er glippet i hukommelsen, eller en anden lille ting som bogen hurtig kan give svar på :-)
Jeg var for nogle år siden med en veninde ude og købe sådan en bog til en i hendes familie, og nøj hvor blev jeg skuffet.... De bøger man kan købe i dag er bare slet ikke som den jeg selv har stående. Det meste af det der er fyldt ud i dem i dag, var efter min mening noget fis, så tror jeg får problemer med at finde en der kan opfylde mine behov når jagten engang går ind.....
En lille sjov side historie. I min bog er der dette fine billede, ja er hun ikke en smart en.... Den fine gåvogn på billedet var min første, den er nu fundet frem af gemmerne og sendt til mager så den er klar til den næste generation, og under billedet kan man se at den er købt 10/8-86 (tre dage før min første fødselsdag) Jo jo, dengang lavede man skam kvalitet, for med lidt hurtig hovedregning kan man nok godt regne ud at gåvognen faktisk lige præcis i dag runder de 28 år i familiens eje....
Bonusinfo fra min bog fortæller mig at den er købt til Fåredag på Nr. Vosborg. Jeg prøvekørte den med det samme, og som billedet afslører måtte min far lige ha en hånd med ind over, ellers gik det vist for stærkt... :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar