Jeg tog i Creativ hobby i Holstebro og købte en pakke af deres selvhærdende ler. Der stod godt nok på pakken at farven var hvid, men det viste sig nu at være mere grå end hvid, men skidt pyt, jeg maler det bare....
Vil lige prøve at give en gennemgang af hvordan jeg lavede mine huse.....
Først lavede jeg et par skabeloner i almindelig papir. Her er det bare at lave fantasien få frit løb.....
Sådan her så mine ud.
Jeg fandt et skriveunderlag frem så jeg ikke grissede det hele til. Derudover en kniv og en rulle. En almindelig kagerulle kan helt sikkert også bruges.
Her har jeg rullet et stykke ler ud. Det blev nok lige under en halv centimeter tyk. Det skal jo heller ikke værevoldsomt tykt når husene ikke skal være så store.Skabelonen kom jeg ovenpå og skar efter den.
Jeg skar de fire sider og lod dem tørre et lille døgnstid. En god ide er at lægge dem i pres, med fx et par bøger ovenpå, ellers vil hjørnerne gerne pege opad.
Efter at siderne har tørret samler jeg dem med en lille pølse. Der hvor siderne skal sidde sammen penslede jeg dem med lidt vand, så klistre det bedre.
Pølsen kommes ind i hjørnet og derefter trykkes det på plads og glattes ud med vand. Dette gør man så med alle fire sider.
Når det er sat sammen indvendig fik det lige lidt tørretid igen.
Her ses det udglattede resultat indvendigt
Så er tiden kommet til bunden. Her rullede jeg et nyt stykke ler ud og satte huset ovenpå Så kunne jeg indefra ridse bunden op.
Her er omridset af bunden som jeg så skar til. Derefter kunne huset sænkes nedover og igen kom jeg et pølsestykke rundt langs hele kanten og glattede ud med vand
Udenpå er samlingerne ikke så flotte, så igen rulles der en pølse, dog en meget tynd en som kan passe ind i revnerne, og igen igen glattes det pænt ud.
Så skal de igen bare tørre. Jeg har intet kunne finde om tørretiden på leret, så jeg lod det stå et døgns tid, hvorefter husene fik en omgang hvid maling.
Lige nu er de ikke lakeret så planterne står i lidt staniol. Men kunne godt finde på at give det en rigtig fed lak indvendig og se om det måske kunne gøre den vandtæt.....
Men lige nu er jeg glad for resultatet.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar