lørdag den 9. august 2014

Godt begyndt, er halvt fuldendt

I dag er jeg lige gået ind i uge 20 af graviditeten, altså lige præcis halvevejs, hvis alt går efter planen... For som min far var så venlig at gøre mig opmærksom på, så er jeg kun 4 uger fra at kunne få en Thomas. Min lillebror Thomas blev nemlig født i uge 24, han kunne ikke vente mente han selv.. :-)
Jeg håber nu ikke jeg "laver en Thomas".....

For efterhånden et stykke tid siden købte jeg en bog, Graviditetskalenderen af Camilla Gry Temmesen.



Ja man kan hurtig købe sig fattig i graviditets bøger og andet gøgl, og den bølge er jeg bestemt ikke hoppet med på. Men denne her kunne jeg nu ikke lade vær med at få hjem. Ligesom alle andre bøger kan man uge for uge læse om hvad der foregår i maven, hvor stor spiren efterhånden er osv osv. Men så stopper det normale ved den også, det her er nemlig ligeså meget din personlige kalender som den er en informationsbog. Udfor hver uge kan man nemlig skrive sige egne notater. Den giver også nyttige tips om at i denne måned er det en god ide at få styr på fx faderskabspapirer og denne måned er det tid til læge besøg, det hele lavet med kasser til at krydse af i, så man kan holde bare lidt styr på alt det der skal ske.....



Ja som man kan ane er jeg altså ikke begyndt at skrive i den endnu, trods mine 20 uger, jeg har vist hele tiden udskudt det, for sæt nu noget gik galt.... Meen, mon ikke snart jeg skulle se lidt lyst på det og begynde at tro på at jeg rent faktisk er på vej til at blive mor......

Jeg har dog hen af vejen taget lidt notater, da der indimellem er kommet nogle sjove kommentarer fra familien som bestemt fortjener en plads i bogen..... så nu skal de bare skrives ind......

#bedste gravid bog    #uge 20   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar