torsdag den 7. august 2014

Skjult duft

Under en ferie i Østrig for efterhånden mange år siden opdagede vi at man kunne købe toiletpapir med duft i.... Hvor smarte er de østrigere lige.. Det havde vi lavlandsindianere fra Danmark altså ikke set før. Og prisen var så vidt jeg husker det samme som hvis man købte uden duft.... Behøver jeg sige vores toilet den ferie duftede herlig, vistnok af citrus :-)
Her flere år efter er ideen stadig ikke kommet til Danmark, så nu har jeg taget sagen i egen hånd....

I Østrig kan man købe små duft olier i næsten enhver krims krams butik man går ind i, og de koster kun omkring 1 euro, også er der bare en duft for enhver næse....
Førhen købte min mor og jeg altid nogle af disse små flasker med hjem til brug i vores små duftlamper.
Nu er mine flyttet ind i toilet papirsskuffen..... Hver gang jeg tager en ny rulle frem så kommer jeg lige et par dråber ind i paprullen og derved spreder der sig en dejlig duft hver gang man hiver et stykke af... :-)





1 kommentar: