En aften for ikke så længe siden, sad min kæreste og jeg i sofaen.... Jeg strikkede og han snakkede i telefon med en kammerat... Hvordan samtalen lige faldt husker jeg ikke, men min kæreste får i hvert fald sagt "hun sidder lige her og strikker..." efter lidt stilhed i den anden ende udbryder kammeraten... Øhh hvor gammel er din kæreste lige...?! Man skulle mindst være pensionist i hans verden før man kunne det...
Jeg har egentlig aldrig tænkt sådan på det.. Jeg har jo nærmest gjort det siden før jeg begyndte i skole... Dengang var jeg nok også den eneste på hele skolen der kunne... Men var ikke flov, nærmere stolt over jeg kunne noget de andre ikke kunne....
For mig var det jo helt naturligt... Min mor og mormor var jo også altid begravet i noget strikketøj..... Og inden jeg afsluttede folkeskolen kunne jeg jo alt fra at strikke og hækle til at sy og brodere... Derudover elskede jeg at være i køkkenet og nød også når jeg en regnvejrsdag kunne sidde og male....
Når jeg tænker over det er der vist efterhånden ikke mange kreative ting jeg ikke har prøvet kræfter med....
For mig var det jo helt naturligt... Min mor og mormor var jo også altid begravet i noget strikketøj..... Og inden jeg afsluttede folkeskolen kunne jeg jo alt fra at strikke og hækle til at sy og brodere... Derudover elskede jeg at være i køkkenet og nød også når jeg en regnvejrsdag kunne sidde og male....
Når jeg tænker over det er der vist efterhånden ikke mange kreative ting jeg ikke har prøvet kræfter med....
For bare et par år siden syntes mange jeg kunne nogle mærkelige ting, og ja mange mente nok det var noget gammeldags pjat... Men i dag er mange af mine jævnaldrende faktisk lidt misundelige og flere er faktisk begyndt at hækle lidt.... :-)
Om min egen datter med tiden skal lære noget af det skal være helt op vi hende... Men jeg ville da nok blive lidt glad hvis hun på et tidspunkt ville lære bare lidt af det :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar