Til vores barnedåb/bryllup fik vi af mine forældre en fin plante (Jeg har jo været så heldig at få et dejligt drivhus så mon ikke den var tiltænkt dertil )
Planten er en Kumquat.... Øhh ja tænkte jeg så...den ligner en citrusplante.... Kan de mon spises....?! Så jeg har været en tur rundt på nettet for at få lidt at vide om planten....Her er hvad jeg har fundet....
Kumquat siges at være mere hårdføre og nemmere at dyrke end de nærtbeslægtede citrus.
Kumquat skal frem for alt placeres lyst og så solrigt som muligt. Kan placeres udendørs fra slutningen af maj til sidst i september på en lun plads i læ.
Træet vandes udelukkende med regnvand eller kogt, afkølet vand og skal holdes jævnt fugtigt i vækstsæsonen fra forår til efterår. I samme periode gødes træet med flydende hvergangsgødning. Giv gerne træet en overbrusning nu og da.
Ældre eksemplarer behøver kun ompotning hvert andet eller tredie år, og det er vigtigt, at der er godt dræn i potten.
Træet skal helst overvintres lyst og køligt ved 2–10° C, og i denne periode vandes træet sparsomt, og holdes kun lige fugtigt. I marts–april placeres træet igen lunere ved 15–20° C.
Der forhandles to arter af kumquat: Oval kumquat, Fortunella margarita og rund kumquat, Fortunella japonica. Kumquat er som citrus et lille træ med hvide, velduftende blomster og spiselige, citruslignede frugter, der spises hele.
Kumquat betyder 'gylden appelsin' på kinesisk. Navnet har altså intet med vaskekumme eller et skvat at gøre. Dværgcitron og dværgpomerans er blot to af de navne, som potteplanten har fået herhjemme. Flere har nemlig haft den pyntelige plante i stuen eller vinterhaven måske endda uden at vide, at frugterne er spiselige. Slår man citron og pomerans sammen, kommer man faktisk ret tæt på smagsoplevelsen af denne frugt. Og sætter man dværg foran, så passer det jo fint til denne lille citrusfrugt, der vejer 5-20 g (typisk 10-12 g).
Hvis man er i de varme lande og ser et kumquattræ, så skal man prøve at plukke en orangegul frugt i toppen af planten. De er nemlig specielt lækre. Man kan næsten sige, at de smelter på tungen. I butikken herhjemme kan man selvfølgelig ikke vide, hvor frugten har siddet. Alligevel bør man dog lige give den lille frugt et par chancer og spise hele frugten, med skræl og hele molevitten. Folk kan se meget skeptiske ud den første gang de forsigtigt sætter tænderne i frugten. Der er en mistro til, at man virkelig kan spise det hele det kan man jo ikke med de andre citrusfrugter. Men det er altså rigtigt. Frugten er ikke overfladebehandlet og det hele skal spises!
Den kumquat, man finder i butikkerne, er normalt aflangt oval. Den kaldes da også for oval kumquat. Det er den mest dyrkede i eksportlandene. Den er 2,5-4 cm lang og 2-3 cm i diameter. Der kan dog også dukke en næsten rund kumquat op, der ofte er en anelse mindre. Der findes dog glidende overgange mellem de to arter, så det nærmest er umuligt at skelne.
Farven varierer som appelsin mellem gul, gyldent gul og orangegul. Overfladen er, af en citrusfrugt at være, meget jævn. Den er næsten helt glat, men ser ud til at være punkteret af orangerøde pletter. Skrællen kan have en tykkelse på 1-3 mm.
Indeni en oval kumquat ligger frugtkødet i 4-5 segmenter med en gyldent gul farve. Mellem skræl og frugtkød ligger et svampet lysegult væv, kaldet albedo. Denne albedo går også som en hvidlig streng i centrum på langs af frugten.
Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et cykelhjul. Hvert segment holdes sammen af et gennemsigtigt fast væv. Indeni segmentet (en båd) ligger saften i aflange 'sække' af et ligeledes gennemsigtigt væv. Hvert segment kan indeholde et til flere frø eller slet ingen. En oval kumquat rummer fra 2 til 5 frø.
Den runde kumquat er en anelse mørkere end oval kumquat. Den består af 4-7 segmenter og indeholder typisk 3-6 frø.
Det er svært at adskille segmenterne fra skrællen, men det er dog uden betydning, da man spiser begge dele.
Smagen af kumquat er som regel krydret syrlig med en aroma, der er velkendt hos citrusfrugter. Skrællen, der jo spises med, er meget sød i forhold til andre citrusfrugters. Den ophæver til dels det syrlige saft i segmenterne. Frøene kan spises med, men bør i nogle tilfælde vælges fra. Aromaen forstærkes af at citrusolien i skrællen jo spises med. Det giver en samlet smagsoplevelse, der nok må beskrives som bittersød og syrlig.
Kumquats anvendes ofte i drinks. Her kan man skære 2/3 ned i frugten på langs og dernæst sætte frugten fast på glassets kant som en slags klemme.
Man kan også skære frugten ud i små 'appelsinskiver', der i drikke vil flyde ovenpå. Frøene fjernes inden brug. Kommes skiverne i fryseren, kan de frosne skiver anvendes som isterninger. Hvis man synes, at smagen er for syrlig, kan skiverne lagres (eller koges) lidt i en sukkerlage.
Frugtstykker i en frugtsalat er en dårlig idé. De er som regel for syrlige. Små skiver i frugtsalaten ser derimod festligt ud. De passer fint sammen med sødlige frugter som f.eks. banan. Jordbær, ananas, kiwi, appelsin, æble og pære er også blevet foreslået.
Skiverne af kumquats kan kommes i kager, muffins, småkager, desserter, creme, sovs osv.. Fløde, vanille, kanel, rom og sukker er elementer, der hver for sig eller kombineret passer godt til kumquat. Derfor serveres kumquat ofte som tilbehør til is. Omvendt passer smagen af kumquat godt til syrnede mælkeprodukter. Det skal dog siges, at kumquatsmagen generelt virker mere tiltalende på voksnes ganer end på børnenes.
Hele kumquats kan syltes i sirup og hældes ovenpå en dessert eller kage. Dette produkt kan købes i specialbutikker ligesom kandiseret kumquat.
Kumquat er ikke ligefrem en stor frugt. Alligevel findes der opskrifter med fyldte kumquats. Pulpen fra segmenterne kan her blandes sammen med et fyld af banan og/eller marcipan.
Friske kumquats bruges meget på finere madsteder. Det skyldes sikkert lige så meget frugtens dekorative værdi. Frugten lægges ofte sammen med vildt- og fjerkræretter (især and) samt kolde anretninger. Mange finder, at kumquat og lammekød smagsmæssigt passer bedst sammen, når der tales om almindeligt kød. Frugtmos bælandet i fars giver en righoldig smag.
Hvis man kommer hele frugter i en blender (efter at frøene er fjernet), kan der laves en speciel juice, der virker forfriskende og fyldig. Den kan fortyndes med vand og tilsættes lidt sukker til en lækker saft. Juicen kan også bruges ufortyndet i en ekstra fyldig sur-sødsovs.
Frugten indeholder store mængder pektin, der gør den velegnet til kompot, marmelade og gelé.
I Asien laver man chutney af frugten. Denne mere krydrede side af frugten kan også udnyttes ved at lave pickles af kumquats eller servere dem sammen med grøn salat (+ evt. grapefrugt).
I USA serveres frugterne ofte på kviste med 2-3 blade og 2-3 frugter. Ved juletid hænges en sådan kvist på døren som pynt. Her hænger man også frugterne på juletræet som pænt og sundt julepynt.
Frugten har et højt indhold af C-vitamin (36 mg pr. 100 g). Desuden et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalium. Besynderligt nok er indholdet af C-vitamin højere i bladene end i frugten
Det hele lyder spændende og jeg håber den vil gro fint her hos os, så vi måske stadig har den når vi er gamle og grå :-)
Oplysningerne har jeg fundet
HER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar