torsdag den 28. maj 2015

Lidt ekstra til kaffen...

Til vores barnedåb var der jo lagkage i lange baner, men jeg viste at der kom nogle gæster som var mere til en småkage til kaffen end mine tunge lagkager. Så jeg havde lavet lidt småkager på forhånd... :-)

Valget faldt på en chokolade cookie og en havregrynskage..... Nemme at lave og kunne sagtens laves i god tid.....

Her er opskriften på chokolade cookies....

110 g smør
100 g sukker
50 g farin
1 æg
½ tsk bagepulver
200 g mel
100 g hakket chokolade

Pisk smør med en elpisker, indtil det er blødt og en smule luftigt. Tilsæt så sukker og brun farin og pisk igen, inden ægget tilsættes. Pisk dejen grundigt igennem og tilsæt mel og bagepulver. Sørg for ikke at røre mere i dejen end nødvendigt herefter. Til sidst tilsættes chokolade, inden dejen formes til små kugler, der lægges på en bageplade og presses en smule flade (alt efter hvor tykke/tynde man ønsker dem). Sørg for der er en smule plads imellem hver. Bag dem i en 180 grader varm ovn i 8 – 12 minutter. Sørg for at holde øje med dem. De er færdige, når de er gyldne. Lad dem afkøle på en bagerist (vær opmærksom på, at de først bliver sprøde, når de er kølet af på risten).

Tip.... Jeg brugte både hvid, lys og mørk chokolade :-)
Original opskriften er fundet HER



Havregrynskagerne laves sådan:

75 g smør
½ vaniljestang
125 g rørsukker
1 ær
1 tsk bagepulver
1½ spsk mel
125 g havregryn

Kom smør i en gryde og smelt det ved middelhøj varm. Mens smøret smelter, flækkes vaniljestangen på langs og vaniljekornene skrabes ud og blandes med sukker.
Rør havregryn, mel, og bagepulver godt sammen.
Så snart smøret er smeltet tages det af varmen, og først røres æg og sukker i og dernæst havregrynsblandingen. Kom dejen på en bageplade med en spiseske i runde kugler – dejen flyder ud når de bliver bagt. Portionen passer til at der er 3 x 3 på pladen.
Bag i 8-12 minutter ved 175 grader varmluft – eller til de er brune i kanten.
Lad havregrynskagerne køle af.

Original opskriften er fundet HER



Ingen kommentarer:

Send en kommentar