Jeg havde selv bestemt hvordan den nogenlunde skulle se ud, både i form og farve, hvilket åbenbart stødte nogen...... Ja ikke nogen jeg kendte, men den dag jeg var ude og bestille den, var der et par ældre damer der var ved at få en prop i blomsterbutikken da de hørte jeg bestilte den selv.... Det var bestemt ikke noget bruden selv skulle stå for. Det havde de ikke selv gjort da de blev gift for evigheder siden..... :-S Ehm, hva om de bare passede sig selv. Jeg fik kastet en bemærkning ind om, at gæsterne for det første ingenting vidste om den hemmelige dagsorden, OG at jeg ikke skulle være hvid brud, det var nok til at lukke munden på de to kaffetanter og kunne se blomsterdamen smile lidt omme bag disken... :-)
Ja det var faktisk noget af en oplevelse at bestille sådan en buket, for jeg havde nær fået noget andet end det jeg egentlig kom efter....
Blomsterdamen hørte nemlig forkert ved min bestilling... Hun tog jo en bestillingsseddel frem og skrev BB på den.. fint nok tænkte jeg, det stod vel for BrudeBuket... "Hvornår jeg skulle bruge den... Ja den 25 april om morgenen ville jeg gerne kunne hente den.." Og her så hun så helt forkert ud i hovedet.... "Hvordan kan du vide du skal bruge den der" ( Der var en lille måned til på det her tidspunkt) "Øhh, ja det er der jeg har inviteret folk til....?!" Og nu så hun da helt skæv ud i hovedet.... "Er det ikke meget normalt man bestiller en brudebuket i go tid?" spurgte jeg forsigtigt... Også så damen helt lettet ud...... Hun havde hørt det som BÅREbuket...... Så det fik vi et godt grin ud af... OG jeg fik bestilt den rigtige slags buket :-)
Der var som sagt ikke meget ved vores bryllup der var traditionelt. Gæsterne viste ingenting, bruden var ikke i hvidt, og gommen kom i cowboybukser.. Ja der må egentlig være mange ældre mennesker der har korset sig, for sådan kan et bryllup da ikke være, men jo, vores var helt som vi ønskede det....
Der var dog et sted hvor jeg fulgte traditionerne, eller, ja jeg ved faktisk ikke hvor meget dansk tradition der er over det. Det er måske mere noget engelsk som vi har taget til os.
Det er selvfølgelig ordsproget, Something old, something new, something borrowed, something blue jeg taler om.... Jeg havde valgt at fortolke det lidt på min egen måde.....
Jeg havde nemlig lavet en lille "samling" med en sikkerhedsnål som jeg satte fast under min brudebuket....
Mit "gamle" er hjertevedhænget. Det er vedhænget fra den halskæde jeg fik af min kæreste, den dag vi blev kærester...
Mit "nye" er medaljonen. Den købte jeg til lejligheden. Jeg har heletiden vist jeg skulle ha en medaljon på denne dag. Indeni sidder der nemlig et billede af min mormor som desværre ikke er hos os mere....
Det "lånte", eller så godt som lånt, for hende jeg har lånt det af fik først at vide jeg havde lånt det efter brylluppet :-) men det lånte er det lille firkløver vedhæng....
Det blå siger sig selv er sløjfen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar