tirsdag den 23. december 2014

23 december

Dagens opskrift hører vel ind under konfekt kategorien, men den kræver også lidt bagning....
Den står nemlig på juletrøfler med hindbær....

Ingredienser:
Dej
65 g smør
1 æg
100 g sukker
50 g mel
3 spsk kakao
1 tsk stødt nelliker
1 tsk allehånde
1 tsk kanel
½ tsk bagepulver
40 g mørk chokolade
1 lille bageform, 10x15 cm

Kagekugler:
40 g smør
3 spsk appelsinmarmelade

Pynt:
100 g mørk chokolade
50 g mandler
3 spsk frysetørret hindbær



1. Tænd ovnen på 170°. Smelt smørret i en gryde ved svag varme. Pisk æg og sukker sammen med en elpisker til en lys og luftig masse. Rør det smeltede smør i. Sigt mel, kakao, nelliker, allehånde, kanel og bagepulver sammen, og vend det i æggemassen. Smelt chokoladen over vandbad, og vend den i dejen. Beklæd en bageform med bagepapir. Fordel dejen i bageformen, og bag den i ovnen i 20 minutter. Kagen skal ikke være helt gennembagt. Lad kagen køle lidt af i formen.
 
2. Kagekugler: Smuldr den afkølede kage i en skål, og rør smør og appelsinmarmelade i. Tril dejen til små kugler, og stil på køl.
 
3. Chokoladeovertræk: Smelt chokoladen over vandbad. Læg mandlerne i en skål, hæld kogende vand over, og smut dem. Blend mandlerne fint i en minihakker, og bland de hakkede mandler med hindbærstøv. Dyp kagekuglerne i den smeltede chokolade, og vend dem i mandel-hindbær-drys.

Da jeg lavede dem første gang havde jeg kun abrikosmarmelade, og det blev de bestemt ikke ringere af :-)
I stedet for mandler farvede jeg noget sukker lyserødt og blandede med hindbærstøv....De smagte super godt..... Tror jeg vil prøve at lave dem i konfektforme næste gang, det ville gøre det en smule nemmere :-)







mandag den 22. december 2014

22 december

Dagens opskrift er på finskbrød....

350 g mel
250 g smør
85g sukker
1 æg
1 æg til pensling
50 g Perlesukker
30 g hakkede mandler

Kom mel, smør og sukker i en foodprocesser. Kør dejen sammen og tilsæt æg.
 Saml dejen og læg den på køl i ca 1 time.
Rul delen ud på et melet bord i ca 1,5 cm tykkelse, og skær stykker ud på 2x5 cm.
Pensl med æg og drys med sukker og mandler.
Bag ved 175 grader i 10-12 min

søndag den 21. december 2014

21 december

Dagens opskrift er på fedtebrød.....

200 g mel
1/4 tak hjortetaksalt
200 g smør
125 g kokosmel
125 g sukker

Glasur
225 g flourmelis
3-4 spsk rom essens
plus vand

  1. Bland mel og hjortetakssalt og findel fedtstoffet heri.
  2. Tilsæt kokosmel og sukker og ælt hurtigt dejen sammen.
  3. Rul dejen i tommelfingertykke stænger, tryk dem lidt fladere.
  4. Bag stængerne ved 200 grader i ca. 10 min.
  5. Rør glasur af flormelis og rom samt lidt vand til passende konsistens.
  6. Glasér stængerne, mens de endnu er varme, skær dem herefter i skrå snitter.

Fedtebrød

lørdag den 20. december 2014

20 december

Er det dig der skal stå for desserten til fx nytårsaften i år? Jeg har en ting som jeg gerne laver igen og igen, nemlig karamel kurve, eller nøddekurve som de også kaldes.... De smager skønt og man kan komme det  i man ønsker, forskellig is eller frugt, så det kan tilpasses alles ønsker :-)

Opskrift (ca 8 stk)

50 g smør
75 g sukker
1/2 dl lys sirup
50 g mel
50 g hakkede nødder

Smelt smørret, når dette er smeltet kommes sukker og sirup i. Det skal ikke koge eller noget, så bare middel varme. Når sukkeret er opløst skruede jeg varmen ned på 1 og kom resten i.. Når det hele er rørt sammen til en god grød kan det kommes på en plade med bagepapir. Jeg har bagt 4 af gangen da de flyder voldsomt ud... Hvis du aldrig har prøvet det før kan man evt starte med kun at lave en enkelt så man lige kan prøve krafter med det inden man laver hele grøden....
Jeg fik 8 ud af en portion men nogen gik i stykker undervejs...
En god idé er at lade grøden stå over varmen eller bliver det stift og træls...
Jeg havde ovnen på 170 grader varmluft og de fik 7 min.. Men prøv jeg frem for original opskriften siger 175 grader og 9 min. Det kommer vist lidt an på ovnen...
Når de er bagt gyldne (hold gerne øje med dem, de får nemt for meget)  skal de lige ligge lidt hvorefter man kan løfte dem med en paletkniv overpå et glas så de får kurve faconen...
De kan sagtens laves i god tid også opbevares i en lufttæt beholder....





fredag den 19. december 2014

Seng til Blop

Egentlig havde jeg nogenlunde styr på en tremmeseng til Blop. Mine forældre havde nemlig gemt den som mine brødre brugte i sin tid ( ja min ene lillebror fylder snart 21 så den går vel snart ind under ordet antik ) Men vi blev lidt klogere.....
En dag hvor der endelig var lidt solskin tog jeg hjem for at grave vidunderet frem og få den vasket.... Min mor og jeg får slæbt alle delene ud på græsplænen og går i gang med den helt store rengøring, for ting har det jo med at samle lidt støv med årene.... Vi konstatere at efter så mange år er det da flot at det faktisk er lykkedes at holde det hele samlet. I tidernes morgen er alle skruer blevet lagt i en pose og tapet fast på en af siderne.... Utroligt de ikke er forsvundet, for sådan noget har det med at forsvinder ned i et sort hul....
Vi vasker skrubber og skuer på livet løs..... Og delene ender faktisk med at være hvide igen :-) Da vi faktisk endelig er færdig med vandplaskeriet skal vi jo lige snakke samling af "dyret" og så er det at det går op for os, alle dele er der jo ikke alligevel...! Den ene side på sengen har den funktion at den kan køres halvt ned men der mangler vi simpelthen to lange stål stænger, og de er bare væk...!
Øv øv..... Vi er selvfølgelig klar over at familiens handymen saaaaagtens kan stande et eller andet så den kan bruges, men vi er også godt klar over at de der små ting som de saaagtens kan lave altid har en tendens til at tage evigheder, så vi bestemmer os for at sengen skal have lov til at overgå til de evige græsmarker også finder vi et alternativ som ikke kræver en hel masse....

Jeg tog en tur rundt på nettet og faldt over en brugt tremmeseng.... 175,- også var der både madrads og en pose lagener med.... Så kunne det vist næsten ikke betale sig at have besvær med den gamle, vi skulle jo ud og købe madrads til den gamle alligevel og der kunne prisen da nemt overstige det vi endte med at give for hele pakken.....

Nu står sengen på lager og venter på at blive taget i brug :-)




Der er selvfølgelig to sider på men ellers er den som den på billedet

19 december

I dag er det endnu en konfekt opskrift der gemmer sig bag lågen... Nemlig bounty godbidder....
Jeg elsker selv bounty, der er nemlig heller ikke marcipan i.....
Opskriften skulle være temmelig simpel og kræver ikke en hel masse ingredienser... Og det kan vi vel alle lide :-)
Der bliver ikke så mange ud af opskriften (ca 5 små stænger) så har du i tankerne at lave mange skal du lige gange opskriften op

100 g kondenseret mælk
80 g kokosmel
75 g chokolade

Bland det kondenserede mælk med kokosmelet og form stænger ud af massen. Er massen en smule svær at forme så kom evt lidt mere kokosmel eller mælk i, alt efter om massen er for blød eller for tør. Når de er formet så kom dem gerne på køl et par timer og overtræk dem derefter med chokolade....

Velbekomme.....

torsdag den 18. december 2014

18 december

Så blev det vaniljekransenes tur... Jeg er ikke vild med de udgaver der er mandelmel, så opskriften i dag er en jeg selv har rodet lidt med... :-)

375 g margarine
250 g sukker
1æg
1 stang vanilje
425 g mel
1/4 tsk hjortetaksalt

Det hele blandes sammen og stilles på køl. Gerne til dagen efter...

De formes, her i huset bruger jeg min mormors køkkenmaskine. Det er en røremaskine hvorpå man kan montere en kødhakker med tyl på, også spytter den bare strimler ud :-)
De bages Ca 8 min ved 175 grader...

Dagens produktion blev til sammen med min mor.... Det var vist mange år siden hun sidst havde lavet vaniljekranse :-)

onsdag den 17. december 2014

17 december

Jeg har før skrevet om jeg ikke er så vild med konfekt, i hvert fald ikke den slags som normalt høre julen til. Så hvis jeg begiver mig ud i noget chokolade konfekt.... En ting jeg godt kan snige indenbords, (eller rettere spise mange af) er chokolade skildpadder :-)  Så dagens opskrift er på disse herligheder :-)

Lige lidt bonus info: I dag er der kun 1 uge til juleaften :-) er i klar til det?

Chokolade-skildpadder

Ingredienser
  • 500 g Callebaut mørk chokolade Excellence (58 pct.)
  • 2 dåser sød kondenseret mælk
  • Romessens
  • Brun rom
FremgangsmådeTil chokoladeskildpadderne skal der bruges en skildpaddeform, som kan være lidt svær at skaffe. Men prøv evt. velassorterede køkkenudstyrsforretninger eller søg på nettet!
Begynd med skildpaddecremen. Kom de to dåser med kondenseret mælk i en gryde og dæk dem med vand. Lad dem koge roligt under låg i ca. 3 timer. Det er vigtigt, at dåserne hele tiden er dækket af vand, så fyld evt. efter undervejs.
Lad dåserne køle helt af og luk dem op. Nu vil indholdet være en lækker cremet karamelmasse, som smages til med lidt brun rom og lidt romessens. Pas endelig på, at cremen ikke bliver for flydende. Kom den i en sprøjtepose.
Temperer derefter chokoladen.Dette gøres ifølge konditor Mette Blomsterberg bedst på følgende måde:
Chokoladen hakkes fint. Halvdelen opvarmes i vandbad til 48 grader. Den anden halvdel kommes op i en rimelig stor skål.
2/3 af den smeltede del kommes op i skålen med den finthakkede, usmeltede del. De 2 "smelter" sammen. Tilføj kun mere af den smeltede del, hvis de 2 ikke naturligt smelter sammen.
Opvarm aldrig denne nu tempererede chokolade. Stivner den derimod for hurtigt, tilføjes da en anelse mere af den smeltede del. Alt dette hurlumhej for at sikre et blankt udseende og et sprødt/stift knæk. Hvis temperaturen overstiger 34 grader, er man nødt til at påbegynde en ny temperering.
Fyld skildpaddeforme med den tempererede chokolade og hæld derpå det overskydende tilbage i skålen, og stryg formen af med en spatel. Kom formen i køleskabet i ca. 10 minutter. Kom derpå creme i skildpadderne, men pas på ikke at overfylde! Læg formen i fryseren, til cremen bliver fast.
Så fyldes den sidste chokolade på, så der kommer en bund i skildpadderne. Kom dem atter i køleskabet og lad den sidste chokolade sætte sig.
Vrid formen let og slå den i bordet, og håb på at skildpadderne løsner sig, og ligger skinnende og blanke tilbage. 

tirsdag den 16. december 2014

16 december

I dag gemmer der sig en lille sød ide bag lågen... Jeg viste jer ideen allerede sidste år men den kan godt tåle at blive vist igen.... Nemlig chokolade overtrukken frugt.. Mmm... Kun fantasien sætter grænser......


En lille "sund" snack....

I forbindelse med jeg skulle være vært for årets julefrokost havde jeg bestemt mig for at lave en lille dessert snack....
Igen var inspiration kommet fra min Tysklands tur... Man kan som jeg tidligere har skrevet købe alt muligt lækkert i disse boder, og en af tingene de gør meget ud af er frugt overtrukket med chokolade.... Så kan man lige købe en enkelt frugt pind, hvis man da kan nøjes med en :-)
Til julefrokosten havde jeg dog valgt at forenkle processen lidt... I Tyskland køber man sådan et helt grillspyd af gangen, og selvom det ikke er noget problem at få det hele spist så er det lidt svært at spise det på sådan en lang pind... Så jeg valgte at lave pindemad udgaven :-)
Frem med mørk chokolade og tændstikker :-)
Jeg valgte at bruge vindruer og bananer, der var ikke nogen grund til at lave en helt masse for efter sådan en julefrokost har man alligevel ikke plads til så meget....
Så i med tændstikkerne også lige et dyp i chokoladen... Mmm det smagte godt :-)

mandag den 15. december 2014

15 december

I dag står den på peberkager. Jeg kan huske jeg bagte dem da jeg var mindre, og har også gjort det indenfor de sidste par år.... Jeg elsker nemlig at pynte dem med glasur bagefter :-)
Under opskriften har jeg fundet lidt inspiration til pynten.....

Peberkager med pynt

INGREDIENSER
125 g smør
100 g muscovadosukker eller brun farin
4 spsk. mørk sirup
325 g hvedemel
1 knsp. salt
1 tsk. natron
1 tsk. stødt ingefær
½ tsk. stødt sort peber
½ tsk. stødt allehånde
Smelt smør, sukker og sirup i en kasserolle under omrøring. Sigt mel, natron, salt, ingefær, peber og allehånde i en skål, og rør den smeltede sukkermasse i. Rør, til dejen er fast og nem at arbejde med.
Rul dejen ud i ca. ½ cm's tykkelse på et melstrøet bord (dejen er nemmest at arbejde med, når den er lun, så brug den med det samme). Stik figurer ud efter ønske, og bag dem på en bageplade med bagepapir i en forvarmet ovn ved 170° i 8-10 minutter, eller til de er gyldne og bagte.
Lad dem køle af på pladen.
ROYAL ICING
Denne opskrift er på hvid glasur, så kommer du f.eks. flydende frugtfarve i, skal du bruge lidt mere flormelis. Men pas på, glasuren ikke bliver for tyk, så kan du nemlig ikke "tegne" i den.
½ dl pasteuriseret æggehvide (1 bæger)
ca. 150 g flormelis
evt. farve



Christmas | Food

Gingerbread Christmas Tree Cookies and a Special 3-Week Meal Plan with New Cookbook Purchases | Skinnytaste


Holiday Cookies Sure to Make Your House First Stop on Santa’s Route! | Boulder Locavore

I made similar cookies only they were dipped oreos. These are sugar cookies with royal icing

How to make a reindeer cookie! | Cookie Connection


søndag den 14. december 2014

14 december

I dag får i en opskrift som jeg endnu ikke selv har afprøvet.... Men som står øverst på min To do liste... Norske klejner.....

Jeg plejer egentlig kun at lave en slags klejner, en opskrift jeg har fra min mormor, men jeg elsker de store norske af slagsen, så hvorfor jeg egentlig aldrig har afprøvet dem ved jeg ærlig talt ikke....

Opskriften jeg har fundet er vist en ret stor potion så halvdelen af dejen skulle være mere end rigelig...

5 dl mælk
300 g smør
50 g gær
6 æg
3 tsk kardemomme
skal af 6 citroner
2 dl sukker
ca 1½ kg mel
3 pk palmin

Rør gæren ud i den lune mælk, tilsæt smør, kardemomme, sukker og citron skal. Rør til sukkeret er smeltet. Pisk æggene hurtigt sammen og put dem i. Ælt mel i til dejen holder op med at klistre til fingrene. Kom dejen i en skål og dæk den med et viskestykke og lad den hæve en times tid.
Når dejen er hævet smeltes palminen i en gryde mens man former klejnerne. Rul dejen ud til ca ½ cm i tykkelsen, de hæver en del når de bliver kogt.

Når de er kølet kan man komme glasur på efter ønske. Nogen bruger citronglasur...
Velbekomme.....


Opskriften er fundet HER





Sjov til Blop

Så har jeg fået lavet tryk til Blop.....

Er de ikke skønne....? Mon kæresten også finder dem sjove :-)


lørdag den 13. december 2014

13 december

I dag er det en konfekt opskrift der gemmer sig bag lågen.
Sidste år var jeg ude og stå for et hyggearrangement for et firma som gerne ville have en konfekt aften, og en af de opskrifter jeg havde med til dem var Bailey kugler fra odense marcipan.....

200 g marcipan
½ dl bailey
Overtræks chokolade
Kakao

Bland marcipan og bailey til en ens masse, alt efter hvad man er til kan man komme mere eller mindre bailey i, bare pas på massen ikke bliver alt for blød.
Original opskriften siger man skal dyppe kuglerne i chokolade og derefter trille dem i kakao, men igen er det kun fantasien der sætter grænser.
Man kan fx trille dem i kokos i stedet. Eller dyppe i chokolade og drysse med frysetørret hindbær i stedet....

Original opskriften er HER

Baileys kugler

fredag den 12. december 2014

12 december

Jeg kan faktisk ikke huske om det var sidste år, eller sidste år igen jeg lavede et honningkagehus, men det var et super sjovt projekt.... Og man kan jo gå all in, eller tage det mere stille og roligt, og alle kan være med, store såvel som små... :-)

En god ide er at lave papirskabeloner af husdelene. Her sætter kun fantasien grænser. Søg fx på nettet, der ligger skabeloner, hvis man ikke selv vil tegne.

Jeg har fundet en opskrift til jer her på selve dejen:

250 g brun farin
2 dl sirup
100 g smør
1 spsk kanel
1 spsk ingefær
3 dl mælk
1 spsk natron
900 g mel

Sukker smeltes sammen med smør, sirup og krydderier over svag varme. Mælken hældes i og blandingen stilles til afkøling. Når den er kølet lidt ned, røres det sammen med det meste af melet og natron. Kom det sidste af melet i. Stil dejen på køl, gerne til næste dag. Når dejen er klar rulles den ud til ca 4 mm tyk, og man kan nu skære husdelene ud.
Bag delene i 15 min ved 200 g

Når delene er kølet ned kan man lime det sammen med royal icing.

3 æggehvider
500 g flourmelis

Æggehvider og flourmelis piskes godt sammen.

Man kan dele æggemassen op og farve det, da det er denne blanding man kan pynte med også......

Da jeg i sin tid lavede mit hus, brugte jeg royal icing til rigtig mange af pyntedelene, jo tykkere og sejere man laver æggemassen jo bedre holder det formen.
Selve taget på mit hus dækkede jeg med hvid sugarpaste, ligesom når jeg pakker kager ind.
Det meste af pynten har jeg sprøjtet ud på plastikposer og ladet det tørre liggende hvorefter jeg har limet det fast på huset med royal icing......

Go fornøjelse med byggeriet :-)








torsdag den 11. december 2014

11 december



Jeg har efterhånden julebagt i rigtig mange år... Jeg er klart mere til bag end konfekt... Derfor er jeg også ved at have en god samling opskrifter som jeg er rimelig godt tilfreds med...

Jeg har altid haft det svært med pebernødder, endten har de en forkert smag eller også er de nogle hårde små nødder at knække.... Men jeg fandt for et par år tilbage denne opskrift, og den er nu blevet min yndling... De smager skønt af julekrydderier og man knækker ikke tænderne på dem....

her får i opskriften....

Pebernødder

250 g smør eller margarine
250 g sukker
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt kanel
1 tsk hvid peber
1 tsk kardemomme
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 dl fløde
500 g mel

Fremgangsmåden er ganske nem. Det blødgjorte smør blandes med sukkeret. alle krydderier blandes med melet. Det hele blandes sammen med fløden og æltes godt. Jeg plejer aldrig at komme denne dej i køleskabet, jeg former med det samme.
Jeg plejer at give dem 6-7 min ved 200 grader.....

Go fornøjelse




onsdag den 10. december 2014

10 december

Bag kalenderlågen i dag er det mere ideer end en selve opskrift....
Har man børn så er det jo alletiders at bage sammen med dem.... Men selv som voksen kan det blive noget kedeligt i længden at rulle den ene pebernød efter den anden.... 
Står man nu og skal have gæster eller bare have noget lækkert til børnene til en hyggeaften er muffins altid et hit.... De kan laves lige som familien ønsker dem.... I vanilie udgaver, chokolade udgaver, med eller uden bær....Og jeg garantere at børnene vil elske at pynte dem...

Her er lidt inspiration til pynten......


http://media-cache-ak0.pinimg.com/originals/67/ed/e2/67ede21bee2f8495c426a35e4c9fcddf.jpg



Snowman cupcake idea...how cute!   #cupcakes #foodiefiles    Pin it to Save it!



melting snowman cookies


Christmas cupcakes, love the Santa legs sticking out of "snow" one!



Snowman Cupcakes #Christmas #cupcakes

Her er min opskrift på frosting   Frosting

Her er opskriften på min grunddej. Man kan undlade kakaoen, tilsætte chokoladestykker, kun fantasien sætter grænser :-)  Grunddej










Smil på læben



Den anden dag faldt jeg over en sød kommentar på nettet. Den var skrevet til en nybagt mor.... Synes lige jeg ville dele den med jer.

Tillykke med den lille ny.... Nyd tiden.... I vil bruge de første 2 år af barnets liv på at lære den at tale og gå, de næsten 16 år vil i bruge på at få den til at holde mund og sidde stille.... :-)



tirsdag den 9. december 2014

Børneuro

Der findes jo et hav af børneuroer i butikkerne. Noget af det der er helt moderne lige pt er hæklede uroer, og ellers er der jo dem med musik i, som jeg kan huske helt tilbage fra da min lillebror var lille.... Jeg har nu ikke kunne få mig selv til at købe nogen af dem.... tror også mange ville himle noget af mig hvis jeg hængte en hæklet uro op som jeg havde købt færdig.....

Jeg har søgt lidt rundt på nettet for at få inspiration, og fandt nogle udgaver med ugler og stjerner.... Det er der kommet denne uro ud af.... :-) Og selvfølgelig holdt i neutrale farver....



Krydset figurene hænger ned fra er blomsterpinde, som jeg har hæklet et tyndt rør til. De to blomsterpinde er limet sammen hvorefter jeg har hæklet fire stykker rør som så er syet sammen på midten.
Månen, stjernerne og skyerne er syet i hånden og fyldt ud med en lille smule pudefyld. Det er uglekroppen også mens alle løsdelene på uglen er limet på. 

9 december


Dagens opskrift er en der tit har givet mig grå hår... Noget af det allerbedste jeg ved her i december er kandiserede æbler.... Jeg elsker dem og kan spise dem i lange baner, men nøj hvor har jeg haft problemer med at lave dem selv.... Sidste år prøvede jeg slet ikke, men i år skal det altså have et forsøg mere, for det kan da bare ikke passe jeg ikke kan lave dem.....

Kandiserede æbler

4 æbler
250 g sukker
2 spsk glukosesirup (kan undlades)
1 dl vand
1 tsk æbleeddike
1 dl kokosmel

Kog sukker, vand, æbleeddike og glukosessirup op i en gryde. Lad det koge 2-3 min under omrøring, test om sukkerlagen er ved at være klar ved at tage den op på en ske. Den skal lige tykne en lille smule, men ikke alt for meget. Tag sukkerlagen af varmen og rør rundt. Æblerne på pind dyppes godt i lagen og vendes derefter i kokos.
Når æblerne er kølet af er de klar til at spise :-)




mandag den 8. december 2014

8 december

I dag står den på havregrynskugler...

Ingredienser:

250 g smør
200 g havregryn
100 g kokosmel
220 g flourmelis
60 g kakao
4 tak vaniliesukker
et par spsk kold kaffe (kan undlades)

Plus kokosmel til at vende kuglerne i.

Jeg gav smørret en hurtig tur i mikroen, det skal ikke smeltes fuldstændig flydende, bare meget blødt. Derefter kom alle ingredienser i en skål og blev så pisket sammen med elpiskeren... Så slipper man for at stå og grise med at samle det med fingrene.
Man slipper dog ikke for at få fingrene i dejen når kuglerne skal formes, men ved at bruge elpiskeren og det opvarmede smør slipper man i hvert fald for at der kommer smør klumper i :-)
Når kuglerne er formet vendes de i kokosmelet og de er nu klar :-)


søndag den 7. december 2014

Adventsgave

Selvom man snart skal være mor (forhåbentlig meget snart) så bliver man aldrig før gammel til at få adventsgave :-)
I dag fik jeg den nyeste bog i afdeling q serien af kæresten.... Den glæder jeg mig til at læse.... :-)

Adventsgave

Selvom man snart skal være mor (forhåbentlig meget snart) så bliver man aldrig før gammel til at få adventsgave :-)
I dag fik jeg den nyeste bog i afdeling q serien af kæresten.... Den glæder jeg mig til at læse.... :-)

Glædelig 2 søndag i advent

Jeg nåede slet ikke at vise jer min adventsdekoration sidste weekend, så den får I i dag i stedet....
Jeg er helt vild med lysene. Det var nogen jeg faldt over i Kvickly. De er sådan lidt ruflede og virker næsten som om de har lidt frost på sig :-)




7 december



I dag er det en af de hurtige opskrifter....Nemlig brændte mandler i mikroovnen.... :-)

Ingredienser:

200 g mandler
4 spsk sukker
1½ tsk kanel
1½ spsk vand

Hæld det hele i en skål eller dyb tallerken (ikke en plastskål). Jeg har en mikroskål fra tupperware som jeg ELSKER :-)
Giv det 2 min ved 700w. Efter de 2 min tager du det ud og røre rundt, Pas på, det er meget varmt.... Giv den 2 min igen. Når det er færdig bredes det ud på bagepapir og skilles ad med en gaffel....Velbekomme :-)


lørdag den 6. december 2014

6 december

Skal du have gæster her i julen, og vil du gerne byde dem på et lækker glas julegløgg så har jeg lige opskriften.... Og det nemmeste er at det er noget du kan lave i forvejen.... Det er nemlig en gløgg ekstrakt, som kan holde sig i ca 3 uger på køl bagefter....
Opskriften skrev jeg allerede i et indlæg sidste år, så jeg er lige så fræk at reposte den igen....

Som ekstra bonus så kommer hele huset til at dufte af jul  under produktionen.... :-) 

Repost:

Hjemmelavet julegløgg


Igen i år havde jeg sagt ja til at huse årets julefrokost... Tidligere på måneden var jeg så heldig at opleve  hvordan tyskerne går all in når de skal fejre julemåneden, hver eneste dag gennem hele december måned har de markeder og pynt og hygge over det hele, ja man kan faktisk ikke gå to skridt uden at støde ind i den ene bod efter den anden der tilbyder alt lige fra pynt gaver til godbidder, og selvfølgelig gløgg i lange baner....
Derfor havde jeg besluttet mig for at lave en hjemmebrygget gløgg, som skulle nydes efter vores traditionelle gåtur den 25 dec... 
Rundt på nettet det gik for at finde en opskrift der kunne leve op til forventningerne.... Jeg endte lidt med at sammensætte fra flere forskellige ideer, som mundede ud i en gløgg ekstrakt, dvs en blanding af de dejligste julekrydderier, som så kan opbevares også bare skal tilsættes varm rødvin når tiden er inde til lidt varm julehygge....

Dette er hvad jeg kom i for at lave ekstrakten...man kan selvfølgelig tilpasse den efter hvad man selv mest er til...

Jeg brugte 
200 g rørsukker
100 g honning 
5 kanelstænger
2 vaniliestænger
4 stjerneanis
7 nelliker
ca 100 g skrællet frisk ingefær skåret i skiver 
2 hele appelsiner, skræl dem og pres saften ud
1 citron også skrællet og presset
Muskatnød 
Kardemomme 
1,5 l vand



Det hel kommes i en gryde og her skal det så bare stå og simre en times tid....
Derefter skal det hele på køl i et døgnstid, hvorefter det sies og kommes på flaske....

Det skulle efter sigende kunne holde sig 3 uger :)

Som lidt ekstra julepift havde jeg et par dage i forvejen lagt rosiner i blød i Strohrom.... En "dårlig" vane fra Østrig :)

Så var der ikke andet end at varme rødvin, smage til med ekstrakt og tilsætte rosiner på selve dagen.... Og det skal lige siges det bragte lykke, det smager altså noget bedre end det færdig købe stads, man skal dog passe på med ikke at spise alt for mange af rosinerne, de er jo 80 procents rosiner ;)

fredag den 5. december 2014

Barselskage

Nogen mener det er gammeldags og helt unødvendigt, har faktisk hørt flere sige, at hvis folk vil komme på besøg må de enten tage noget med selv eller undvære.... Men jeg kan nu godt lide at være bare lidt forberedt på uventede gæster..... Jeg ved dog godt at de fleste nok lige giver en advarsel inden de dukker op hos folk der lige har fået barn, men jeg tror ikke jeg flyver ud i løkkenet og bager til den store guldmedalje en time før gæsterne dukker op....

Jeg tror dog faktisk at jeg har fundet noget der kunne gøre det hele lidt nemmere... Jeg har lavet tærter. De ligger allerede klar i fryseren :-) Så skal jeg kun have lidt creme fraiche på lager....

Jeg søgte lidt rundt på nettet og faldt over denne opskrift, og hold da op hvor er den nem. Også kan man fryse den ned inden bagning, så den kun skal tages op, tø lidt og bages,og vupti friskbagt lækker tærte, på no time.....

Jeg endte med at bruge 5 gange denne opskrift til 4 tærter

Opskrift
  • 4 modne, grønne pærer (Jeg brugte 1 stor pære og 1 stort æble til hver tærte)

Smuldredej

  • 125 g koldt smør
  • 125 g hvedemel (ca. 2 dl)
  • 85 g sukker (ca. 1 dl)
  • 50 g grofthakkede mandler (dem undlod jeg)
Her er den originale fremgangsmåde:

Skræl pærerne og halver dem på langs. Fjern stilk og kernehus.

Smuldredej

Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Bland sukker i.
Læg pærerne i en smurt tærteform, med den buede side opad, og drys med mandlerne. Fordel smuldredejen over pærerne, så pærerne er helt dækkede. 

Bagetid

Ca. 35 min. ved 200°.

Jeg smeltede smørret i mikroen, hvorefter jeg med elpiskeren kørte det sammen med mel og sukker. Det blev en meget blød masse. Jeg smurte et meget tyndt lag dej udover bunden hvorpå jeg kom frugten også fordelte jeg dejen ovenpå.  De ubagte tærter kom jeg i plastikposer også ud i fryseren






Jeg prøvebagte selvfølgelig en, så vi lige kunne smage om det var okay, og tærterne er godkendt :-)
Jeg gav dog kun tærten til over 25 min i ovnen, så hold lidt øje med dem første gang du skal bage...



Original opskriften er fundet HER

5 december

I dag er skal opskriften ikke være en "bageopskrift", ovnen skal godt nok bruges, men ikke til at bage småkager med i hvert fald :-)
Dagens opskrift er nemlig flødeboller. Jeg vil godt indrømme jeg tog tilløb i mange år før jeg begav mig ud i at lave det selv, og jeg synes nok stadig at købe versionerne er noget nemmere, for det er lidt noget griseri med chokolade.... Jeg laver generelt ikke så meget i køkkenet der involvere overtræks chokolade. Jeg tror ikke helt mit temperament er til det med chokolade, jeg har al for tit stået med en gang konfekt hvor chokolden er mislykket....Så ja....ikke alt i mit køkken lykkes :-)

Opskriften på flødebollerne er fra odense marcipan, og de smager dejlig.....

Ingredienser:

500 g marcipan
300 g sukker
1 dl vand
150 g past. æggehvider
200 g frosne hindbær
250 g mørk chokolade
Frysetørret hindbær til pynt

Marcipanen formes til en rulle, og skæres i 30 skiver. Læg skiverne på bagepapir og bag dem ved 180 grader i 5-8 min.
Kog de frosne hindbær op så lidt af væsken forsvinder, og lad den stå og køle af.
Kog sukker og vand op i 2 min. Pisk æggehvider let og tilsæt sukkermassen langsom. Pisk stift med en håndmikser ved middel hastighed i 15 min. (Det er vigtigt at massen bliver meget stift pisket)
Vend hindbærmassen i den stiftpiskede guf. Kom den færdige guf i en sprøjtepose og sprøjt den ud på bundene i små toppe.
Bag flødebollerne i 5 min ved 180 grader, så de får en fast overflade. Efter afkøling pensles flødebollerne med smeltet chokolade, drys med frysetørret hindbær.




Opskriften er fundet HER

torsdag den 4. december 2014

Lidt anderledes baby billede

NÅR Blop engang kommer ud kunne jeg rigtig godt tænke mig at få taget billeder ala dette.....


 Love the idea of placing similiar shots on the walls--love this, trying something like this for my bedroom currently

Jeg er ikke vokset op i et hjem hvor alle vægge var klistret til med billeder af os børn, tværtimod. :-)
Så det falder egentlig ikke naturligt for mig at skulle have billeder af Blop igennem alle dens stadier på væggene. Men de tre der er lidt anderledes, de er ikke så "sid stille og smil til fotografen agtige"

Mon ikke det kan lykkes at tage dem selv.... Det skal i hvert fald ha forsøget......

4 december

I dag får i endnu en lækker småkageopskrift.... Jeg har faktisk postet den før så jeg har lige snydt lidt og kopieret indlægget, men det gør bestemt ikke småkagen dårligere :-)


Repost:

Julebag

Denne småkage er et must i vores familie... Jeg bager den hvert år.... Så vidt jeg husker var den opskrift jeg klippede ud af en reklame sammen med min mor for mange år siden...

Selvom jeg ikke kan lide marcipan normalt kan jeg godt spise disse.... Så vil lige dele opskriften med jer derude....


Sprøde kager med marcipan og chokolade

 200 g margarine
100 g brun farin
300 g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1 æg
¼ tsk salt
100 g marcipan
100 g chokolade

 Hak chokoladen og skær marcipanen i små stykker så dette er klar til senere.

Bland den bløde margarine med den brune farin. Når dette er æltet sammen tilsættes mel, salt, bagepulver og vaniljesukker. Tilsæt nu ægget til dejen og ælt det hele godt sammen. Tilsidst tilsættes marcipanen og chokoladen. Arbejd ikke for længe med dejen da chokoladen så vil smelte.

Rul dejen til pølser, jeg plejer at lave mange små pølser, så jeg får små småkager ud af det, men det er optil den enkelte hvad man helst vil. Pølserne sættes i køleskabet ca en time.

Skær nu pølserne i skiver, sådan lidt under 1 cm tykke og kom dem på bagepapir. De kan godt få nogle sjove former når de skæres, så kan man lige runde dem lidt med fingrene inden de skal bages J

De skal bages ved ca 175 grader ved varmluft eller 200 ved alm varme og ca 10-15 min


Go fornøjelse